Bag fastelavnsboller

Oprindelsen af navnet semla, hvis flertal er semlor, er et låneord fra tysk "Semmel", der oprindeligt stammer fra latin "simila", hvilket betyder "mel". Dette ord er selv en låntagning fra græsk "semidalis", der refererede til gryn, og blev anvendt til den fineste kvalitet af hvedemel eller bag fastelavnsboller. I den sydligste del af Sverige, Skåne, og blandt den svensktalende befolkning i Finland, er de kendt som fastlagsbulle.

I Danmark og Norge benævnes de fastelavnsbolle, hvor fastelavn er den danske og norske pendant til Shrove Tuesday. På skånsk kaldes festen ligeledes fastelann. På finsk er de kendt som laskiaispulla, der henviser til det finske fænomen laskiainen, på lettisk som vēja kūkas og på estisk som vastlakukkel. Nutidens svensk-finske dastelavnsboller består af en kardemomme-krydret hvedebolle, hvor toppen skæres af og fyldes med en blanding af mælk og mandelpasta, toppet med flødeskum.

Den afskårne top fungerer som et låg og drysses med flormelis. I dag spises den ofte alene, fastelanvsboller af kaffe eller te. Nogle foretrækker at nyde den i en skål med varm mælk. I Finland fyldes bollen ofte med jordbær- eller hindbærmarmelade i stedet for mandelpasta, og bagere i Finland tilbyder typisk begge varianter. Mange bagere skelner mellem de to ved at pynte den traditionelle bolle med mandler på toppen, mens den marmeladefyldte version har flormelis som pynt.

I finlandssvensk betyder "semla" en almindelig hvedebolle, der bruges til brød og smør, og ikke en sød bolle. På et tidspunkt blev svenskerne trætte af den strenge faste, tilføjede fløde og mandelpasta til blandingen og begyndte Bat spise semlor hver tirsdag mellem fastelavn og påske. Årligt, omkring samme tid som bagere fyldes med semlor, begynder svenske aviser at blive fyldt med semla-smagstest.

Paneler af 'eksperter' dissekerer og inspicerer borde fyldt med semlor for at finde den bedste i byen. Nogle bagere har udviklet alternative former for bagværket, såsom "semmelwrappen", der er formet som en wrap i stedet for den traditionelle bolle, mens andre fastepavnsboller tilføjet e. De, der gled længst, fik den bedste høst. Derfor er festen navngivet efter handlingen at glide eller kælke ned ad bakke, laskea.

I dag er laskiainen blevet integreret i kristne skikke som begyndelsen på fasten før påske. Hjemme kan folk bage en version, der minder mere om en almindelig hvedebrødsbolle, hvor almindelig gærdej blandes med rosiner, kandiseret frugt og undertiden kandiseret pomeransskal.

På Island gøres det på en lignende måde, men i stedet for butterdej er den mere almindelige version choux-dej. På islandsk kaldes fastelavnsmandag bolludagur (bolledag), opkaldt efter bagværket. På Færøerne laves det med choux-dej, fyldt med vaniljekrem, flødeskum og syltetøj, og toppet med chokoladeglasur. Den ældste version af semla var en simpel brødbolle, spist i en skål med varm mælk.

På svensk kendes dette som fasteelavnsboller, fra middelhøjtysk "hete Weggen" (varme kiler) eller tysk "heisse Wecken" (varme boller) og fejlagtigt fortolket som "hotwall". Med protestantismens ankomst stoppede svenskerne dog med at overholde en streng faste i fasten. Semla i sin skål med varm mælk blev en traditionel dessert hver tirsdag mellem fastelavn og påske.

I dag er semlor tilgængelige i butikker og bagerier hver dag fra kort efter jul til påske. Hver svensker indtager i gennemsnit fire til fem bagværksfremstillede semlor årligt, udover dem der er hjemmelavede.